Resistens er et stigende problem, som lige nu volder problemer på tværs af hele Europa. Det er især i resistensudviklingen i både ukrudt, svampesygdomme og skadedyr, som presser landbruget. Det er i kombination med, at det bliver sværere at introducere nye aktivstoffer til plantebeskyttelse med til at fremme problemstillingen i erhvervet.
Corteva arbejder på at få de danske landmænd til i højere grad end tidligere at arbejde aktivt med forebygge resistens, og tænke langsigtet ukrudtsbekæmpelse.
”Det er en udfordring for landbruget, når vi oplever mere udbredt resistens, og det sætter nye krav til os der udvikler planteværn. Vi tror på, at vi i fællesskab med landbruget skal finde den langsigtede strategi, som kan komme problemet til livs. Derfor udvikler vi hele tiden nye aktivstoffer der adskiller sig fra de eksisterende som, hvis de bliver taget godt imod af landbruget, kan være med til at forebygge resistensudfordringerne” fortæller Stefan Caspersen, Sales manager hos Corteva og fortsætter:
”Heldigvis viser en undersøgelse, vi har lavet blandt de danske landmænd, om hvordan de udvælger deres planteværn, at resistens i stigende grad er en afgørende faktor for dem. I dag er det ca. 40% der inddrager resistensforebyggelse i deres overvejelser. Der er altså opmærksomhed på og vilje i landbruget til at arbejde med problemstillingen.”
En langsigtet strategi
Jens-Martin Bramsen, planteavler ved Haderslev, tror på, at det er vigtigt, at man ikke bliver for kortsigtet, når vælger strategi for ukrudtsbekæmpelse.
”Det handler i bund og grund om, at man som landmand tænker langsigtet. Den jord man passer, skal man tage sig af i en lang årrække, og så gives videre til næste generation. Man skal ikke begynde på at skabe problemer for sig selv, som de f.eks. har gjort i England.”
Jens-Martin forsøger derfor at tage sig sine egne forholdsregler mod ukrudt. Han prøver eksempelvis på at bekæmpe græsukrudt på mekanisk vis i på sine 150 hektar jord.
”Desto mere græs du får med ind i marken, desto mere skal du sprøjte, og desto mere du sprøjter, desto større chance er der for, at der er nogle græsarter, der muterer og udvikler resistens,” forklarer Jens-Martin og fortsætter:
”Mine primære virkemidler er et sundt sædskifte og pløjning. Dernæst er min prioritet at undgå at få noget ind i marken ved også at sprøjte mine foragere og kanter ekstra mod græsukrudt. Dertil sprøjter jeg 20-30 centimeter af min mark langs vejgrøfter helt ned, så jeg opnår en død zone. Den bræmme vil jeg gerne have for at undgå, at mejetærskeren trækker græsarterne med ind i marken.
